Årets plakat

 

Kunstplakat til TimeWinder 

Årets plakat for TimeWinder tegnes af Niels Ditlev, illustrator og reklametegner med en ægte passion for oprindelig klassisk plakatkunst. Den endelig plakaten er undervejs, men elementer fra den kan allerede nu opleves som en del af markedsføringen og annoncekampagnen for TimeWinder.

Der vil op mod træffet blive produceret et begrænset oplag af plakaten i A1-format (59,4 cm x 84,1 cm) på kvalitets strukturpapir som samlerobjekt.

Plakaten kommer til at koste kr. 250,- pr. stk. 

Reservér dit eksemplar af plakaten allerede nu: 

Plakaten vil kunne afhentes i sekretariatet på TimeWinder i pinsen eller fremsendes mod portogebyr

Forudbestilling af årets plakat

Årets TimeWinderplakat - ja tak!
Plakaten betales ved afhentning på træffet i pinsen, medmindre andet er aftalt.

Den klassiske danske plakat genopdaget

Niels Ditlevs grafiske design og illustrationer vidner om en stor interesse for RETRO stilen, viden om den klassiske plakat og dens visuelle virkemidler. Gennem et sikkert valg af motiv, farver og typografi fremstår Niels Ditlevs plakater som nutidige fortolkninger af den velkendte plakatkunst fra første halvdel af 1900-tallet, hvor reklame og grafisk kunst smelter sammen. 

 

Niels Ditlev er uddannet reklametegner og har gennem årene udviklet reklamekunst for blandt andet: Carlsberg Bryggerierne, DSB Lyntoget, VW Volkswagen, Det Ny Teater, Toms Chokolade, Sand, Triumph, Grand Marnier, DFDS m.fl. Mange af hans plakater findes på Kunstindustrimuseet "Designmuseum Danmark" 

 

Læs mere om Niels Ditlev her: www.nielsditlev.dk