Book markedstand
Information til sælgere
Velkommen på markedet. Vi forventer at kunne levere 10 - 12.000 købelystne kunder til din stand over tre dage. TimeWinder Nostalgidage har en ambition om at være blandt Skandinaviens største mekanik- og nostalgi events.
Markedsområdet ligger centreret midt på TimeWinderpladsen, så alle gæster kommer igennem området under besøget på TimeWinder.
Alle stadepladser har adgang til 230 volt, 10 A, som er inkluderet i prisen. (Medbring selv tilslutningsledning)
TimeWinder tilbyder stader med Vintage- og reprotøj, samt øvrige relaterede vintagevarer en placering på selveste VINTAGE-VEJ som er centreret i midten af markedsområdet. Et besøg på Vintagevej giver TimeWinder-gæsten mulighed for at shoppe sig til det helt rigtige historiske outfit. Det er også på Vintagevej finder man også Vintage-styling salon og barberen. Vintagevej munder ud ved Vintage-scenen, hvor der i dagtimerne tilbydes forksellige modehistoriske shows (Din butik er velkommen til at byde ind med input), musik og anden underholdning.
Øvrige markedsstande fordeles ud i sidegaderne til Vintage-vej, men Vintagevej i centrum.
Book: Book stand
Praktisk:
Stadernes størrelse er 3 meter facade og 3 meters dybde samt yderligere 3x4 m baggård tiltænkt din bil/trailer eller telt.
Priser: En standart stade er 3 m facade og 3 m dyb + yderligere 4 meter 'baggård' til bil/trailer eller andet. Pris kr. 1000,-
TimeWinder tilbyder stande i butikstelte med 3-4 stande i hvert telt. Åben facade ud til færdselsåre med overdækket gangareal til dine kunder. Pris: Standardtakst kr. 1000,- + telt kr. 1.500,- (+ gulv kr. 500,-)
Stand i telt, 3x3m: kr. 2.500,-
Stand i telt m gulv, 3x3m: kr. 3.000,-
Pr. stade indgår 2 partout billetter, samt morgenkaffe og rundstykker (lørdag, søndag og mandag). Markedet foregår som resten af TimeWinder Nostalgidage udendørs.
Opstilling af staderne kan påbegyndes fra torsdag den 6. august kl. 12.00- 22. og fredag den 8. august fra kl. 7.00 til 9.30.
Biler og trailere der ikke kan tage ophold på staden skal være ude af eventpladsen senest ½ time før officiel åbningstid. Der henvises til publikum p-plads.
Kørsel på træfpladsen med køretøjer nyere end 1976 er ikke tilladt i åbningstiden, medmindre forudgående aftale foreligger og køretøjet er forsynet med en køretilladelse, anbragt synligt på køretøjet. Ved ekstraordinært opstået situationer kan teamlederen altid kontaktes for vejledning.
Markedet er forbeholdt stader indenfor livstil, håndværk, vintage, antik, design og unika samt fødevarespecialiteter*
*Der må sælges fødevarer emballeret til hjemmebrug. Der kan gives smagsprøver. Ønskes det at sælge slik, is eller fødevarer til konsumering på pladsen rettes særskilt henvendelse pr. mail til: sl@timewinder.dk eller på telefon 20241240.