Vintage Spejderlejr på Timewinder 2020

Historisk Spejderlejr i pinsen

30. maj - 1. juni 2020, om befrielsen i 1945

Igen i 2020 har spejdere fra alle korps den unikke mulighed for at tage på vintage-spejderlejr over 3 dage. VintageSpejd sender i pinsen 2020 spejderne tilbage i tiden i anledning af  75 året for Danmarks befrielse, hvor de kommer til at opleve, med aktiv deltagelse, hvad spejd var dengang og hvordan spejderne blev brugt i samfundet på tværs af korps. 

TimeWinder har sat rammerne for en spændende og unik måde at lave spejderlejr på, med masser af historiske deltagere og deltagende spejdere, veteranmaskiner og involverende fremvisninger, som vi glæder os at dele med jer. 

Kom og vær med, når vi rejser tilbage til lige før befrielsen i 1945  

VintageSpejd vil give spejderne indsigt i den historie de er formet af samt indsigt og forståelse for at de selv har en rolle i at forme fremtiden. På Timewinder VintageSpejd vil spejderne få indsigt i deres historiske baggrund samt afsæt til at være med til at forme det samfund som vi lever i nu.

TimeWinder leverer en helt unik og yderst autentisk kulisse til lejren. Spejderne vil møde alt lige fra ægte dampmaskiner, automobiler og personer fra tiden omkring Anden Verdenskrig. Lejrstaben samarbejder desuden med historiske reenactere og museer om at skabe yderst autentiske rammer og opgaver for lejrens deltagere.  

Orienter dig bagud - bevæg dig fremad! 

Hvem: Alle korps er velkomne med spejdere i alderen 7 – 17 år.

Alle sover i telt.

Ældre spejdere kan melde sig til stabsfunktioner.

Hvornår: Pinsen 30. maj -1. juni 2020

Ankomst: Lørdag 30. juni kl. 9, senest

Afgang: Mandag 1. juni kl. 16.30

Lejrpris: Kr. 450,- Prisen dækker lejrudgifter og forplejning Inkluderet: Entré til TimeWinder. I skal selv sørge for transport til lejren.

Du er velkommen til at forhåndstilmelde din gruppe/patrulje allerede nu.

Har du spørgsmål til lejren eller vil du være med til planlægningsarbejdet? Skriv til lejrchef Daniel B. Hartig mail

Tilmeld