Tank billigt hos Shell i Frederiksværk

Forkæl din bil med Shell V-Power

Veteranbiler tilmeldt TimeWinder 2018, kan tanke billig V-power benzin på de to Shell-tanke i Frederiksværk.

På TimeWinder Aerodrome vil du møde Shell-varemærket, både på den gamle flybrændstof-tankbil fra 1936 samt på al brændstoffet til veteranflyene. 

Forkæl din bil med Shell V-power i pinsen. 

På de to Shell tanke i Frederiksværk, kan du med veteranbil, i pinsen tanke Shell V-power til samme pris som 95 oktan. Der er Shell tank på Nørregade og på Hillerødvej.

Medbring din kvittering som udstiller på TimeWinder.

Er du ikke tilmeldt endnu? Så gør du det her: 

Tilmeld som udstiller

-Biler til og med reg. dato 1. januar 1976

 

Har du en nyere klassiker?

Der er Classic Car Park på TimeWinders udstillingsområde hvor du er velkommen til at parkere - væk fra de almindelige gæster. Du betaler almindelig entré.

Du er til gengæld velkommen til at tilmelde din klassiker via vores formular så du også kan tanke billig V-Power :-) 

 

Bliv bedre kørende med Shell V-Power

Der er benzin. Og så er der Shell V-Power. En benzin, der er udviklet til at rense og renholde din motor, så du får mest muligt ud af den – kilometer efter kilometer.

Hemmeligheden bag Shell V-Power er de særlige tilsætningsstoffer (additiver), som vi booster benzinen med. De hjælper både med at rense motoren og efterfølgende med at holde den ren. Og det siger næsten sig selv, at en ren motor kører bedre end en snavset. Det er specielt belægninger på indsugningsventilerne, som Shell V-Power virker mod. At friktionen i motoren bliver mindre, oplever de fleste som en positiv sideeffekt.

Shell V-Power – en ægte racerbenzin (Artikel fra www) 

Shell V-Power er udviklet af Shells forskere, i samarbejde med vores tekniske partner Ferrari. Og faktisk har den V-Power, du fylder på din bil så mange fællestræk med Formel 1-V-Power, at du uden problemer kan fylde det på en Scuderia Ferrari Formel 1-racer: 99 % af komponenterne er ens.

Men det er ikke kun de brølstærke Formel 1-racere, der har glæde af Shells præstationsfremmende benzin. I Danmark samarbejder vi blandt andet med Team Cortina Racing, som består af hans kongelige højhed Prins Joachim, teamchef Martin Berner og Oscar Siesby Davidsen. De kører alle i klassiske Ford Lotus Cortinaer, der er bygget i 1965 og sidenhen er blevet modificeret, så de er cirka fire gange kraftigere end datidens standard Cortinaer. I dag har en Lotus Cortina omkring 175 HK, og på langsiderne når de en topfart på over 200 kilometer i timen – med Shell V-Power i tanken.

Om samarbejdet med Shell V-Power siger Torben Poulsen, indehaver af TP Motorsport, der servicerer Cortina Racing:

”Vi er meget glade for Shell V-Power, og vi bruger det til alle de racermotorer, vi udvikler og servicerer. En af fordelene ved Shell V-Power er, at den giver en ens performance hver gang. Vores tests viser, at det ikke er afvigelser i benzinen, der giver færre eller flere hestekræfter – den opfører sig ens hver eneste gang. Det betyder, at vi kan koncentrere os om alle de andre parametre, vi kan justere på for at opnå maksimal motorperformance. TP Motorsport har serviceret Cortina Racing lige så længe, teamet har kørt. Og vi har brugt Shell V-Power i al den tid, det har været på markedet”.