Nyhedsvisning

Årets tema 2018 - Made in America

 

Made in America 

”Well if you ever plan to motor west

Just take my way it's the highway that's the best

Get your kicks on Route 66”

Årets tema

Hvem har ikke drømt om at suse langs Rute 66 med vinden i håret, solbriller for øjnene og rock’n’roll strømmende fra bilradioen?

Time Winder 2018 hylder Amerika som drømmen om frihed og det teknologiske fremskridts land. Som den kulturelle smeltedigel USA er, med migrationen fra Europa op gennem det 20. Århundrede, den teknologiske udvikling og fremsynethed dette medbragte, er det ikke underligt at USA er landet hvor Ford byggede sin FORD T til folket, hvor den moderne musik blev opfundet og moden stak af. 

På Time Winder 2018 dykker vi ned i Amerika med ungdomskultur, popularisering af afroamerikansk musik, 1. og 2. verdenskrigs reenactment, marshallhjælp, pulserende dampmaskiner og blankpudsede automobiler fra før 1976. Det vil være muligt at shoppe det rigtige outfit, få sat håret og lagt makeuppen i Time Winders egen Vintage street mens man nyder en milkshake i Dineren eller danser til tidens toner fra et af de mange bands der kommer og underholder. Det hele samlet for at skabe oplevelsen af den amerikanske drøm når Time Winder lukker portene op for Nostalgi til lands, til vands og i luften pinsen 2018!

Bliv en 'TimeWinder'

TimeWinder ville ikke kunne lade sig gøre uden vores fantastiske frivillige der er altafgørende for at TimeWinder rejser sig fra en flad græsplæne til et overflødighedshorn af historieformidling og nostalgi. Og derfor har vi derfor brug for dig!

Som TimeWinder-frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab hvor alle brænder for at skabe det bedst mulige event og nye venskaber knyttes. Du får fuld adgang til årets event, adgang til det specielle frivillig-område, måltider på vagterne og muligheden for at komme bag scenen på Danmarks største veteran- og nostalgitræf og se hvordan mekanikken fungerer - helt tæt på.

Infomøder

Har du lyst til at høre mere om vilkårene for at være frivillig og møde andre ’TimeWindere’ er du hermed indbudt til TimeWinders INFOMØDE i Grønnessegaard Cafeen. Møderne finder sted:

Lørdag 14. april kl. 15-17, Grønnessegaard Cafeen

Lørdag 28. april kl 15-17, Grønnessegaard Cafeen

Hvis du er nysgerrig på at blive frivillig så kom forbi og sig hej. 

 

Foreningen TimeWinders venner

Meld dig ind i foreningen TimeWinders Venner og støt op om TimeWinder. Jo flere vi er, des større værdi kan vi bidrage med til projekt TIMEWINDER. 

Som medlem af TimeWinders Venner får 50% rabat på en endagsbillet til TimeWinder nostalgidage

Det koster kr. 50,- for enkeltpersoner at melde sig ind. 

Som medlem støtter du op om TimeWinder og alle TimeWinders frivillige opfordres til at indmelde sig i foreningen.

Anmod om at blive optaget som medlem: Jeg vil gerne meldes ind